Casablanca-konferencen

Præsident Roosevelt og premierminister Winston Churchill (begge siddende) på Casablanca-konferencen

Casablanca-konferencen blev holdt på Anfa Hotel i Casablanca i Marokko fra 14. til 24. januar 1943. Formålet var at planlægge de allieredes strategi for Europa under 2. verdenskrig. Deltagerne i konferencen var USA's præsident Franklin D. Roosevelt, Storbritanniens premierminister Winston Churchill og de franske styrkers leder Charles de Gaulle.

Sovjetunionens diktator Josef Stalin var også indbudt, men takkede nej. de Gaulle havde i begyndelsen også afvist at deltage, men ændrede holdning, da Churchill truede med i stedet at indkalde Henri Giraud, der var leder af de frie franske styrker. Giraud var alligevel også til stede, og der eksisterede en mærkbar spænding mellem ham og de Gaulle under diskussionerne.

Konferencens mundede ud i en deklaration, der blev præsenteret på et pressemøde ved konferencens afslutning den 24. januar 1943. Deklarationens hovedpunkter var

  • De allierede krævede aksemagternes betingelsesløse kapitulation
  • Der skulle ydes materiel støtte til Sovjetunionen
  • de Gaulle og Giraud skulle i fællesskab lede de frie franske styrker
  • En aftale om, hvordan invasionen af Italien og Sicilien (den senere Operation Husky) skulle gennemføres.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne